YIN YOGA MED SOUND HEALING
& YOGA NIDRA
Vil du afslutte din dag med ren fordybelse, afslapning og sindsro hver anden tirsdag?
Så er du velkommen til 1,15 times Yin yoga med beroligende toner af sygeskåle og Yoga nidra.
Hver anden tirsdag inviterer jeg dig til en aften fyldt med ren afslapning og sindsro.
Denne session kombinerer Yin Yoga, Sound Healing med syngeskåle, og Yoga Nidra for at skabe en dybt harmonisk oplevelse.
Kombinationen af de lange, blide stræk og de beroligende toner fra syngeskålene, som fylder rummet med deres magiske vibrationer, forstærker effekten og balancerer nervesystemet på en dyb måde.
Guidet med selvkærlighed og blidhed vil du blive ført gennem et indre og ydre landskab, hvor du kan frigøre spændinger, genoplade og nyde nærværet. Vi starter med en mini meditation, fortsætter med Yin Yoga og afslutter med Yoga Nidra, mens syngeskålene løbende fylder rummet med deres magiske vibrationer.
Giv din krop, sind og sjæl den mest afslappende og bløde måde at afslutte dagen på.
PRAKTISK INFO
Dato: 08.10.24
og efterfølgende hver anden tirsdag ( ulige uger)
Tid: kl: 19.45-21.00
Lokation: Do Yoga
Vesterbrogade 69, 2 baggård,
Baghuset 3 sal, 1620 København V
(Gå ind i 2. baggård og ned til højre ved den røde
murstensbygning)
Pris:
Enkelt session: 135 kr
5 gange: 555 kr (110 kr pr. session)
10 gange: 900 kr (90 kr pr. session)
Betaling: Via MobilePay til 633223.
Husk at skrive hvilke datoer du ønsker at deltage, så jeg kan reservere din plads.
Det bliver blødt og nærende, og kræver igen erfaring.
Kom i dit mest behagelige og bløde tøj. alt nødvendigt udstyr er til rådighed men du er velkommen til bringe egen yogamåtte hvis du ønsker.
Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til skrive en besked på instagram, @Niniej
YIN YOGA
Yin Yoga er en blid og fordybende praksis, der fokuserer på lange, stille stræk. Øvelserne udføres primært liggende eller siddende, hvor tyngdekraften bruges til at forstærke strækningen.
Hver stilling holdes i 3-6 minutter, hvilket giver tid til at nå dybt ind i kroppens bindevæv og opnå en rolig indre tilstand.
Denne praksis er velegnet for alle niveauer og skaber en harmonisk balance mellem krop og sind.
Yin Yoga hjælper med at berolige sindet, åbne hjertet, lindre stress, balancere dit nervesystem og give din krop mulighed for dyb afslapning.
Desuden kan praksissen forbedre fleksibiliteten og skabe plads til refleksion, samt give en dyb følelse af velvære og indre ro.
SOUND HEALING
At lytte til beroligende lyde har en positiv virkning på nervesystemet. Lyden fra syngeskåle og med dens vibrationer har flere fordele og effekter.
blandt andet dyb ro og afspænding som der er mulighed for at komme ved lytte og mærke den magiske lyd og vibration.
Den beroligende lyd kan hjælpe med at fremkalde en tilstand af afslapning, nærvær og opmærksomhed. Dette kan fremme en følelse af indre fred, positivitet og følelsesmæssig frigivelse.
Vibrationerne fra skålene menes at harmonisere kroppens energi og genoprette balancen, hvilket kan have en beroligende effekt på følelser, at stilne tanker og sindet, og slippe spændinger. Samt at fremme dyb hvile, genbalancering af nervesystemet og mentalt velvære.
YOGA NIDRA
Yoga nidra eller 'yogisk søvn' er en form for guidet meditation, der kan tage dig med på en indre rejse fra bevidsthed til en meditativ tilstand.
Man sætter en intention – en sankalpa – som udtrykker et dybfølt hjerte ønske. Og bevæger systematisk sindet opmærksomt rundt i kroppen, mens kroppen er i dyb afspændt tilstand. Her er mulighed for at åbne sindets dybe indre døre og komme på opdagelse i dit underbevidste sind.
En yogisk søvn hjælper med at berolige nervesystemet, fremme følelser af fred og velvære i hele kroppen. Gaverne ved Yoga Nidra kan være mange, Det siges at kunne hjælpe på at forbedre hukommelsen, konsentrationen, ro, bedre nattesøvn og kreativitet. Samt at der er mulighed for at høre dine allerinderste ønsker og intuitive beskeder.
Yoga Nidra er dyb ro, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.